Vikingetiden

Stormandgården ved Tissø

Der har i periode på ca. 500 år været i alt fire stormandssæder ved Tissø, men der har kun været et aktivt gårdanlæg af gangen. De enkelte gårde har stået i ca. 100 år herefter er de enten brændt ned eller rådnet op. I år 1050 forsvinder hele anlægget muligvis fordi områdets hedenske værdier ikke længere er interessante. Det er i denne periode at Danmark bliver kristen og derfor kan man formode at anlægget bliver nedlagt, fordi de kristne ønsker ikke at de hedenske kultsteder forsætter deres aktiviteter. Hvem denne “statsmagt” er vides ikke, men det kunne være f.eks. være en vikingehøvding fra Jelling, men der findes ingen kilder om denne hændelse.

Placeringen af stormandsgården ved Tissø skyldes formodentligt at den var godt beskytte mod angreb fra søsiden (ca. 5 km. fra havet) samtidigt stod vandet generelt ca. 3 meter højere i vikingetiden end i dag. Dvs. at Bebyggelsen lå på en ø inde i landet, som kun vanskeligt kunne angribes. Samtidigt har der været gode fiskeri-, landbrugs- og jagt muligheder inden for kort afstand. Stormandsslægterne demonstrerede deres magt og position med prangende boliger og store ejendomme. Stormanden havde flere opgaver; han var både befolkningens beskytter, præst og hærfører. Mange af disse aktiviteter fandt sted på selve storgården. Der er bl.a. fundet en større markedsplads ved Hallebyeå syd for Stormandsgården. Div. fund af mønter fra bl.a. Sydeuropa tyder på et livligt handelsliv i perioden.



Storgårdspladsen ved Tissø på Vestsjælland set fra luften med udgravningsområdet i 1997. Her havde en mægtig stormandsslægt sin residens med tilhørende kult- og markedsplads i perioden 550-1050 e.Kr.

Det samlede gårdkompleks udgør et areal på ca. 500.000 m2. Rundt om stormandsgården har der være et stort flot palisadehegn således at trælle og bønder ikke har kunnet se ind til hallen og de hedenske bygninger. Den sidste hal (på stormandsgården)som blev opført er den største vikingehal der er fundet i Danmark, bygget af kraftigt tømmer, og på størrelse med en moderne gymnastiksal. Hele anlægget har været på størrelse med en Idrætshal.

Se hvordan Stormandssædet blev bygget – video

Udenfor gårdanlægget har der været værkstedsområder (ca. 70 grubehuse) og en markedsplads, som blev besøgt af håndværkere og handelsmænd ved særlige lejligheder. Der er fundet 1000 vis af mindre stolpe huller måske fra primitive boder samt mere end 12.000 metal genstande og bl.a. flere guld- og sølvskatte, smykker og våben, værktøj, mønter, forme og støbeaffald fra smykkeproduktion, samt ca. 80.000 knoglefund. Der blev blandt andet fundet så mange vikingenavler (søm) at man til sidst opgav at registrere dem og smed et par spande med nagler ud i gæret.

Våben og smykker fundet i Tissø afslører, at søen blev anvendt til ofringer. Det menes at Tissø har fået sit navn fra krigsguden Tir og at navnet senere over tid er blevet ændret til Tissø. Ofringerne kan være sket i forbindelse med togter til udlandet – et ønske om held og lykke med de fremtidlige plyndringer!



Udgravning af den 500 m2 store hal ved Tissø. Sporene efter det kraftige tømmer, hallen var bygget af, tegner sig som mørke pletter i den lyse undergrund.

Bygningen var så kraftigt konstruktion at den sandsynligt vis har været så høj som et to etagehus – måske det højest hus i Danmark på det tidspunkt. Måske har der været en 1. sal uden i gavl enderne af huset, i midten af huset må der have været for meget røg fra bål til at beboelse har været mulig. Taget blev båret af nogle få, meget kraftigt funderede stolper. I midten af hallen var der et stort åbent rum med plads til større forsamlinger af mennesker. På dette sted er der fundet masser af dyre knogler fra måltider, rester af drikke glas og dele af musik instrumenter, det tyder på at der har været afhold rigtig gode fester på stormandsgården. Hallen var sandsynligvis også stedet, hvor visse religiøse ceremonier og andre officielle handlinger fandt sted. Blandt andet er der fundet flere smykker med torshammere i bygningen. Man regner med at stormandssædet har været kalket hvidt. Dette antages pga. at der er fundet kalkrester i stolpe hullerne i ca. ½ meters dybde – hvilke tyder på at den første gård brænde så kraftigt ned at branden først stoppede i en ½ meters dybde.

Kilde: National museet, Oldtidssamlingen, 2010. Rene Klint, Reersø. Gunner Jørgensen, Arkæologi foreningen i Kalundborg. Tissø og Åmoserne, 2003.